Nyhed -
SATS leverer solid medlemsvækst og et stærkt økonomisk resultat
SATS præsenterer i dag et stærkt resultat for Q3 2023, og føler, at folk fortsat prioriterer deres eget helbred. Kvartalet viser både medlems- og besøgsvækst. Det samlede antal træningssessioner, i SATS, steg med 17% i forhold til 3. kvartal 2022, og antallet af deltagere på SATS' populære hold steg med 26%.
- I løbet af det seneste år har vi fokuseret på vores kerneforretning, ved at tiltrække medlemmer til vores centre og hjælpe dem med at få succes med deres træning. Vi oplever, at medlemmerne i højere grad udnytter vores træningstilbud, og antallet af træningspas er et vigtigt nøgletal for både SATS og folkesundheden, siger Sondre Gravir, Koncernchef i SATS.
SATS-medlemmer har det seneste år bidraget med over NOK 22 milliarder i samfundsøkonomiske velfærdsgevinster ved at investere i deres egen sundhed. Det svarer til 16.000 kvalitetsjusterede leveår, altså leveår med god kvalitet.
- Vi ønsker at fortsætte væksten og investere i vores eksisterende centre, så vores medlemmer får et endnu bedre og bredere produktudbud, siger Gravir.
Stærkt økonomisk resultat
SATS leverede i 3. kvartal 2023 EBITDA før IFRS 16 på 155 millioner NOK og 486 millioner NOK indtil videre i år. Gældskvoten er reduceret markant fra 10,5x til 3,1x fra sidste år.
- Stærk indkomstvækst og god omkostningskontrol, kombineret med en reduceret ekspansionshastighed, har gjort os i stand til at reducere gældskvoten og forbedre vores finansielle robusthed, siger Finansdirektør Cecilie Elde.